Er du på udkig efter billig maling til dit næste projekt? Hvad end, der er tale om en spændende accentvæg på børneværelset eller et friskt pust til stuen, så har du meget, du skal til at overveje – og vi er her for at hjælpe. Nedenfor finder du vores råd til, hvad du skal være opmærksom på i jagten på billig malermaling. God læselyst og held og lykke med projektet!
Sund maling for dig og miljøet
Ikke alle tænker over det, men maling kan også være skadeligt. Desværre indeholder meget billig maling en lang række af problematiske kemikalier, som den vil afdampe i uger efter dit sidste penselstrøg. Ud over, at de er miljøskadelige, kan disse kemikalier også påvirke dit helbred. De slemmere typer maling kan udgøre en sundhedsrisiko ved indånding og hudkontakt, hvilket bl.a. kan beskadige nervesystemet – og indeholder malingen konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI), bør du være opmærksom på, at det øger risikoen for allergiske reaktioner.
Miljømærker som EU-Blomsten og Svanemærket er gode og nemme at holde øje med, når du leder efter billig maling. Men du bør dog huske på, at de ikke tager højde for alt – f.eks. må miljømærket maling godt indeholde MI. Læs i stedet op på bøtternes koder og lær ingredienserne at kende, hvis du vil være på den sikre side.
Find den rigtige farvekode
Leder du efter billig maling, fordi du har brug for at male en plet på væggen i den farve, den allerede har? Eller er du faldet pladask for en bestemt nuance, som er den perfekte kontrast til sofaens farve? Uanset hvad, så gør du klogt i at lægge vejen forbi en farvehandler, hvis du har brug for maling i en specifik farve. Det kan nemlig være svært at vurdere, om den billige maling, du har fundet online, rent faktisk er det, du leder efter i virkeligheden – eller om du får antique pink, når det egentlig var salmon pink, du var ude efter. En farvehandler kan hjælpe dig med at finde din farves specifikke RAL-kode, hvorefter du kan gå hjem og lede efter tilbud på billig maling i den rigtige farve.
Hold øje med tilbud på billig maling
Er du tilbudshaj med budgettet i orden, vil du nok mene, at dette punkt giver sig selv – men du ville blive overrasket, hvis du vidste, hvor mange mennesker, der bare klikker ind på den første og bedste webshop uden at undersøge prislejet, når der skal males. Dette er dog ikke ligefrem den smarteste taktik, hvis man leder efter dele af malerprojektet, der kan spares lidt lette penge på. Mange webshops betaler i denne konkurrenceprægede tidsalder for at ligge blandt de øverste søgeresultater på Google – og derfor kan du ikke længere nødvendigvis stole på, at de rangerer så højt, fordi de tilbyder billig maling af kvalitet. Selvom det bestemt kan tage sin tid, må du ind på lidt forskellige forhandleres webshops og danne dig et overblik over prislejet – og først derefter kan du være sikker på, at du får den bedste pris på den maling, du har forelsket dig i til dit projekt.