Sådan fungerer varmepumper

Vil du gerne vide lidt mere om, hvordan varmepumper fungerer, inden du tager den endelige beslutning om at skifte din gamle varmekilde ud? Det er altid rart at sætte sig ind i tingene, inden man tager en stor beslutning. Beslutningen om at skifte det gamle fyr eller elvarmen ud med den ene eller anden type varmepumpe kan for mange også være en af de større. 

Med varmepumper er det også vigtigt at være opmærksom på, hvilken type, der passer bedst til de behov, man har. De fungerer nemlig lidt forskelligt og egner sig til forskellige typer af bygninger, alt efter hvilken type man vælger.

Hvordan fungerer de forskellige typer af varmepumper?

Der er tre forskellige typer af varmepumper. Luft til luft varmepumpe, luft til vand varmepumpe og jordvarmepumpe. Grundprincipperne minder om hinanden. De bruger alle noget varme fra naturen, der alligevel er der, og udnytter det til at varme en bygning op.

Luft til luft og luft til vand varmepumperne fungerer begge ved, at de tager varmen fra luften udenfor og bruger den til at varme huset op med. Forskellen på de to er så, at luft til luft tager varmen fra luften udefra og omdanner det til varm luft, der kan varme huset op indvendig. Luft til vand varmepumpen tager varmen fra luften og bruger den til at varme vand op med, der så kan bruges til opvarmning af huset via f.eks. gulvvarme eller radiatorer.

Jordvarmepumpen fungerer også ved, at vand varmes op og bruges til at varme huset op. I stedet for at få varmen fra luften som de andre to, får jordvarmepumpen dog varmen fra jorden, hvor solens varme er oplagret.

Hvorfor skifte til en varmepumpe?

Der er mange gode grunde til at skifte det gamle pille- eller gasfyr eller elvarmen ud med en varmepumpe. Da de alle fungerer ved at bruge naturens naturlige varme, er de alle betydeligt mere miljøvenlige end mange andre energikilder.

Derudover vil de fleste også opleve, at de kan spare en betydelig mængde penge på varme- eller elregningen, da det også i mange tilfælde er billigere at varme sit hus op på denne måde. Selvom det måske kan virke lidt dyrt at skulle investere i en varmepumpe, vil den altså hurtigt kunne tjene sig selv hjem i sparede varmeudgifter. Synes man stadig, det er mange penge, kan man også overveje en abonnementsløsning. Læs mere på Naervarme.dk og find ud af, om abonnementsløsningen er noget for dig.

Hvilken type varmepumpe skal jeg vælge?

De forskellige typer varmepumper fungerer jo lidt forskelligt, og derfor egner de sig også til forskellige hustyper og bygnings- og grundstørrelser. 

Luft til luft varmepumpen egner sig godt til mindre huse i et plan eller sommerhuse, da den varme luft ellers vil have svært ved at komme ud i alle rum. Luft til vand varmepumpen kan bruges i helårsboliger og de lidt større sommerhuse, hvor en luft til luft varmepumpe måske ikke ville være nok.

Jordvarmepumpen kræver et stort grundareal udenom huset, da den opsamler varme ved, at der graves jordvarmeslanger ned i ca. 90 centimeters dybde. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *